Euroinvestor

Medarbejdere søges til UdenomBanken.dk

Medarbejdere søges til UdenomBanken.dk

 

STUDENTERMEDHJÆLPERE SØGES TIL UDENOMBANKEN.DK

 

Sætter du en ære i høj kvalitet i dit arbejde, og kan du godt lide at være en del af et team, så er det måske dig, vi går og venter på?

 

STILLINGEN:

Udenombanken.dk søger to studentermedhjælpere til 15-20 timer ugentligt til at bistå vores kreditkonsulenter med udarbejdelse af lånetilbud til vores kunder.

 

Som medarbejder vil du få en udfordrende dagligdag indeholdende følgende arbejdsopgaver:

• Indhentning af oplysninger til brug for kreditvurdering af privatpersoner eller virksomheder

• Besvare henvendelser fra vores kunder på mail og telefon

• Sikre at vores kreditkonsulenter har de optimale betingelser til at kunne afgive lånetilbud

 

Vi søger en person, der er detaljeorienteret og grundig, og som fint håndterer at arbejde med flere forskellige kreditsager samtidigt. Det er naturligt for dig at tale med kunder.

Du vil lære sagsgangen i en ejendomshandel og i samarbejde med vores kreditkonsulenter vil du sikre, at kunderne får en god oplevelse i forbindelse med deres låneoptagelse.

 

KVALIFIKATIONER:

Vi forventer at du:

• Er god til at prioritere og koordinere opgaver samt overholde deadlines

• Trives i en selvstændig stilling og kan håndtere en til tider hektisk hverdag

• Har gerne studie-og/eller erhvervserfaring med ejendomshandel og/eller lån og finansiering

• Har flair for IT

• Er engageret, hjælpsom og sætter en ære i at yde god kundeservice

• Er meget detaljeorienteret og grundig

• Er udadvendt og forandringsvillig.

 

UDENOMBANKEN.DK TILBYDER:

Udenombanken.dk tilbyder et job primært på 15-20 timer ugentligt, en performance baseret løn og et moderne kontor med 50 medarbejdere beliggende i Parken, P.H. Lings allé 4, 5.sal, 2100 København Ø.

 

Lidt om Udenombanken.dk:

Udenombanken.dk er en internetportal, der hjælper brugerne med at opnå finansiering mod sikkerhed i fast ejendom. Via portalen kan personer, som ønsker at udvide deres finansieringsmuligheder, komme i kontakt med danske virksomheder som ønsker, at låne penge mod sikkerhed (pant) i fast ejendom. Virksomheden er i rivende udvikling.

Vi som afdeling tilstræber at kombinere et højt fagligt niveau med en uformel og sjov hverdag. Vi har et godt arbejdsmiljø med gode kollegaer i et relativt ungt miljø.

Løn og ansættelsesvilkår modsvarer dine kvalifikationer, herunder sundhedsforsikring, lækker kantineordning.

 

ANSØGNING:

Hvis ovenstående har vakt din interesse, send din ansøgning hurtigst muligt til Stine Hansen, sh@uob.dk eventuelle spørgsmål vedr. stilling stilles til Rasmus Bundgaard på tlf. 28103987 eller RB@uob.dk.

Vi indkalder løbende til samtaler.

Ansøgningsfrist: 31. juli 2017.

Tiltrædelse: primo august eller efter aftale.  

 

Vi glæder sig til at høre fra dig.